Danske Bank-chefer skød hårdt tilbage mod stjerneadvokats hvidvaskrapport: Værdiladet, ensporet – og umulig at forsvare sig mod

En byge af kritiske skriverier ramte Bruun & Hjejle i august 2018: Det hæderkronede advokatfirmas arbejde var ensporet, juridisk svagt og uden hold i virkeligheden, lød det. Den hårde kritik, som Berlingske nu kan afsløre, handlede om Bruun & Hjejles advokatundersøgelse af hvidvasksagen i Danske Bank. I august 2018 var advokatfirmaet ved at lægge sidste hånd på undersøgelsen efter flere måneders granskning af blandt andet de enkelte chefers ansvar for skandalen, og i september 2018 blev undersøgelsens fund delt med offentligheden i en 90 sider lang rapport. Kun bestyrelsen og den daværende topchef, Thomas Borgen, ønskede at fremgå af den offentlige rapport, hvor ingen af dem fik synderligt hårde ord med på vejen. Men Berlingske er i besiddelse af en markant længere, intern version af rapporten, hvoraf det fremgår, at flere af Danske Banks øvrige daværende chefer fik særdeles kras kritik, som Berlingske kunne fortælle onsdag. Og det hemmelige materiale viser samtidig, at de kritiserede topfolk – næsten uden undtagelser – fandt Bruun & Hjejles undersøgelse, konklusioner og vægtning af fakta dybt kritisable. I et skriftligt svar til Berlingske har advokatfirmaets seniorpartner Ole Spiermann blandt andet skrevet, at Bruun & Hjejle står inde for undersøgelsen, og at alle er blevet behandlet lige og efter bogen. »En absolut nødvendighed at være meget konkret« Kritikken af Bruun & Hjejles undersøgelse fremstår som en række høringssvar fra de kritiserede bankchefer – eller fra deres advokater – og er vedlagt som bilag til den flere hundrede sider lange interne rapport, som Berlingske er i besiddelse af. Alene disse kommentarer fra de i alt 17 chefer, der blev individuelt vurderede af Bruun & Hjejle i rapporten, fylder over 100 sider. En lang række af cheferne fik af Bruun & Hjejle kritik for at bryde deres »retlige forpligtelser« under håndteringen af hvidvasksagen. Og det umiddelbart mest gennemgående kritikpunkt mod advokatundersøgelsen var, at bankcheferne ikke kunne se, hvilke specifikke juridiske forpligtelser de blev anklaget for at bryde. Kritikken lød blandt andet fra tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, nu lektor på CBS, tidligere chef for Business Banking Lars Mørch, nu topchef i Jyske Bank, og tidligere chef for såkaldt compliance og antihvidvask Anders Meinert Jørgensen, nu selvstændig. Sidstnævnte var eksempelvis »overrasket« over at læse, at han havde »overtrådt juridiske forpligtelser uden nogen henvisninger til, hvilke specifikke juridiske forpligtelser jeg angiveligt har overtrådt«. »Når B&H (Bruun & Hjejle, red.) konkluderer med så alvorlig kritik, herunder beskyldninger om, at jeg har overtrådt juridiske forpligtelser, er det en absolut nødvendighed at være meget konkret,« skrev Anders Meinert Jørgensen videre. Han henviste til, at Bruun & Hjejle også burde kunne fortælle, hvad han i så fald skulle have gjort anderledes. Juraprofessor: Det ville formentlig ikke gå i dag Juraprofessor Frederik Waage siger til Berlingske, at »private virksomheder må organisere deres advokatundersøgelser, som de vil«. Han siger dog også, at det er »vanskeligt at forsvare sig, når man ikke præsenteres for konkrete retsregler«. »Derfor vil netop denne del af fremstillingen muligvis ikke leve op til de advokatetiske regler, som de ser ud i dag,« siger Frederik Waage. Juraprofessoren henviser til, at Advokatrådet først i 2022 indførte et kapitel om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler. Her blev der i artikel 53 tilføjet, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre de personer, der inddrages i undersøgelsen, relevant mulighed for at varetage deres interesser«. En anden opdatering i de advokatetiske regler fra 2022 lød, at »en advokat, der udfører en advokatundersøgelse, må ikke medvirke til, at undersøgelsen fremtræder på en måde, som er i strid med de faktiske forhold«. Men netop det gjorde Bruun & Hjejle – ifølge flere af Danske Bank-cheferne og deres advokater – dengang i 2018. »Ingen« eller »overvældende« beviser? Flere af cheferne kritiserede nemlig også Bruun & Hjejle for, at konklusionerne ikke stemte overens med den dokumentation, som advokatfirmaet selv lå inde med. Det mente blandt andet advokaterne for Lars Mørch, der i dag er topchef i Jyske Bank, og som i 2018 fik en særdeles hård kritik af Bruun & Hjejle. Han fik blandt andet kritik for ikke at følge tilstrækkeligt med i oprydningen af suspekte kunder i den estiske filial i løbet af foråret 2014, efter at Danske Banks interne revision havde fundet suspekte forhold, som en whistleblower havde advaret om. »En gennemgang af kunderne i non-residentporteføljen blev indledt i april 2014, og situationen krævede overblik, også fra Lars Mørchs side. Der er ingen beviser for et sådant overblik,« konkluderede Bruun & Hjejle. Men »beviserne er overvældende«, skrev Lars Mørchs advokater og henviste blandt andet til, at Lars Mørch både 14. og 28. april samt 7. maj 2014 modtog e-mail om kundegennemgangen fra en underordnet chef. E-mailene – som Bruun & Hjejle selv beskrev i den interne rapport, Berlingske er i besiddelse af – handlede blandt andet om planlægningen af kundegennemgangen og antallet af konti, der var blevet lukket ned. »Ved at udelade hans (Lars Mørchs, red.) involvering tegner der sig et misvisende billede af hans overblik med kundegennemgangen,« skrev Lars Mørchs advokater i et 25 sider langt høringssvar til Bruun & Hjejles rapport. Lars Mørch har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Økonomidirektør: Ansvaret er delt Henrik Ramlau-Hansen var fra 2011 til 2016 økonomidirektør i Danske Bank, og Bruun & Hjejle gav ham »betydelig kritik« for på »visse punkter« at have brudt sine retlige forpligtelser under håndteringen af hvidvasksagen. Men i høringssvaret fra Henrik Ramlau-Hansen og hans advokat lød det blandt andet, at kritikpunkterne »på ingen måde« stemte overens med de oplysninger, Bruun & Hjejle selv beskrev i rapporten. Henrik Ramlau-Hansens advokat skrev også, at der havde været »utallige« møder med topchef Thomas Borgen om kontrollerne i Estland, og at Danske Bank var underlagt »væsentlige budgetbegrænsninger« af bestyrelsen og Thomas Borgen, der udfordrede kontrolfunktionerne. Og selvom Henrik Ramlau-Hansen gerne ville vedstå sig sin formelle del af ansvaret, mente han også, at ansvaret burde deles i direktionen – herunder af topchef Thomas Borgen. »Et muligt svar på, hvorfor der tilsyneladende ikke blev handlet hurtigt og effektivt nok, kan måske besvares derhen, at bestyrelsen og bankens ceo (Thomas Borgen, red.) havde performancemål, hvor det primære mål var, at få rettet bankens drift op efter finanskrisen,« skrev Henrik Ramlau-Hansens advokat til Bruun & Hjejle. Eller sagt med andre ord: Topchef Thomas Borgen og bestyrelsens stramme økonomistyring var ifølge Henrik Ramlau-Hansen skyld i den alt for sene og ringe reaktion under hvidvasksagen. Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck, har ingen kommentarer til Henrik Ramlau-Hansens udlægning. Efter at være stoppet i Danske Bank i 2016 blev Henrik Ramlau-Hansen formand i Finanstilsynet, men han måtte i 2018 stoppe på posten på grund af tilsynets granskning af hvidvasksagen. I dag er Henrik Ramlau-Hansen lektor ved institut for finansiering på CBS, og han benyttes ofte som ekspert i medierne. Han har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men i en e-mail kalder han det »beskæmmende«, at materialet er blevet lækket til Berlingske. Umulig at »værge sig imod« Danske Banks chef for intern revision fra 1998 til 2015, Jens Peter Thomassen, var ligeledes frustreret over advokatfirmaets undersøgelse. Revisionschefen, der også fik hård kritik, mente, at »de anførte konklusioner« var »subjektivt værdiladede«. En endnu hårdere kritik af undersøgelsen lød fra Niels Thor Mikkelsen advokat, der fra 2010 til 2014 var chef for Group Compliance & AML, afdelingen for koncernens kontroller og værn mod hvidvask. Bruun & Hjejles konklusioner var »båret af subjektive, æstetisk prægede overvejelser«, skrev hans advokat. »Den slags kan Niels Thor Mikkelsen jo i sagens natur ikke værge sig imod, da der netop er tale om personligt prægede udsagn, som er farvet af forfatternes egne præferencer og fordomme,« skrev advokaten videre. Niels Thor Mikkelsen frygtede også, at Bruun & Hjejles udlægning af forløbet omkring hvidvasksagen skyldtes »et ønske om at nå til bestemte konklusioner, der passer i forhold til bestemte, overordnede mål af kommerciel, kommunikativ karakter«. Professor: »Det er meget usædvanligt« Kasper Meisner Nielsen er professor og akademisk leder på Center for Corporate Governance på CBS. Han sagde onsdag til Berlingske, at han var overrasket over Bruun & Hjejles meget forskellige vurderinger af topfolkene i Danske Bank: »Advokatundersøgelsen placerer i varierende grad et ansvar hos en lang række af de ledende medarbejdere, og den frikender samtidig topchefen og bestyrelsen,« sagde Kasper Meisner Nielsen og fortsatte: »Det er i min verden det mest opsigtsvækkende ved de her dokumenter; at man placerer et ansvar så tæt på topledelsen, samtidig med at man frikender topledelsen. Det er meget usædvanligt.« Bruun & Hjejle: Intet at komme efter Berlingske har stillet Ole Spiermann, seniorpartner i Bruun & Hjejle, der stod i spidsen for advokatundersøgelsen, en række spørgsmål om den kritik, der lød fra Danske Bank-cheferne. I et skriftligt svar lød det, at Bruun & Hjejle var »afskåret fra at kommentere den fulde interne rapport« og blandt andet henviste til det såkaldte »legal privilege«, der henviser til fortroligheden mellem klient – i dette tilfælde Danske Banks bestyrelse – og advokat. Ole Spiermann henviste også til »bankens fortrolighedsforpligtelser over for medarbejdere, kunder og myndigheder«. Han kunne dog – »efter aftale med banken« – svare følgende: »Der var en høj grad af offentlighed om vores undersøgelse. Inden for de rammer medtog vi i den eksterne rapport de centrale og kritisable dele af hændelsesforløbet. Banken har samarbejdet fuldt ud med danske og udenlandske myndigheder, og konklusionerne i den interne og den eksterne rapport er de samme.« Dertil slog Ole Spiermann fast, at Bruun & Hjejle »står ved« advokatfirmaets konklusioner og vurderinger. »Selve undersøgelsesprocessen er foregået efter bogen. Alle individer blev behandlet lige og blev foreholdt faktuel kritik og juridisk bedømmelsesgrundlag i forbindelse med interview og omfattende høringer,« skrev han afslutningsvis. Dertil har Danske Banks pressechef, Stefan Kailay Wind, i et tidligere svar til Berlingske skrevet, at banken dengang og stadig beklager sagen, og at banken ikke har »nogen kommentarer til detaljerne tilbage fra 2018 og før da«. Han understregede også, at Danske Bank »har samarbejdet fuldt ud med myndighederne« om sagen og på den baggrund betalte historisk store milliardbøder i 2022. https://www.berlingske.dk/virksomheder/danske-bank-chefer-skoed-haardt-tilbage-mod-stjerneadvokats